beregning

Min pensionsopsparing og min efterløn: hvor ser du tallene i 2026?

Kort fortalt

Se din pensionsopsparing, folkepension og efterløn samlet. Guide til PensionsInfo, borger.dk og ATP - alle systemerne du skal kende i 2026.

Pensionsberegner.ioUdgivet 10. oktober 2026Senest opdateret 10. oktober 20265 min læsning

Du finder din samlede pensionsopsparing på PensionsInfo, din forventede folkepension via selvbetjeningen på borger.dk, og oplysninger om efterløn hos din a-kasse samt hos ATP, som administrerer efterlønsordningen. De tre systemer dækker hver sin del af billedet, og du skal typisk logge ind med MitID i alle tre.

Mange venter til et par år før pensionsalderen med at kigge efter, hvad de egentlig har stående. Det er en dårlig idé, for jo tidligere du får overblikket, desto bedre kan du nå at justere - om det så er ekstra indbetalinger, flytning af opsparing eller en beslutning om at gå senere på pension.

Min pensionsopsparing - hvor ser jeg den samlet?

Din pensionsopsparing ligger sjældent ét sted. De fleste danskere har en arbejdsgiveradministreret pension, måske en gammel kapitalpension fra et tidligere job, og nogle gange en privat ordning oveni. Det gør det svært at danne sig et samlet billede uden hjælp.

Løsningen hedder PensionsInfo, som er en fælles portal drevet af pensions- og forsikringsbranchen. Her logger du ind med MitID, og systemet henter automatisk oplysninger fra stort set alle danske pensionsselskaber og banker, du har en ordning hos. Du får vist:

  • Din samlede opsparing fordelt på de enkelte ordninger
  • Hvilken type pension der er tale om (ratepension, livrente, aldersopsparing)
  • Et skøn over, hvad udbetalingerne kan blive, når du når pensionsalderen
  • Oplysninger om eventuelle forsikringer knyttet til ordningerne, fx ved tab af erhvervsevne

Tallene i PensionsInfo er prognoser baseret på forudsætninger om fremtidigt afkast og indbetalinger. De er altså ikke en garanti, men et redskab til at danne sig et overblik. Hvis du vil forstå, hvordan de forskellige ordninger spiller sammen, og hvad det egentlig betyder for din udbetaling, kan du læse mere om hvad du får i pension.

Hvor kan jeg se min efterløn?

Du ser oplysninger om din efterløn to steder. Din a-kasse har overblikket over, hvor mange år du har indbetalt til efterlønsordningen, og om du opfylder anciennitetskravet. ATP administrerer selve efterlønsbidraget og kan oplyse, hvad der er indbetalt på din konto.

Log ind hos din a-kasse for at se:

  • Din anciennitet i efterlønsordningen
  • Om du har ret til at gå på efterløn, og fra hvilken alder
  • Hvilken sats du kan forvente, afhængigt af om du vælger den høje eller lave sats

Satsen for den såkaldte 91 %-sats ved fuldtidsforsikring udgør 20.057 kr. om måneden før skat pr. 2026. Satsen reguleres årligt, så tjek det aktuelle tal hos ATP eller din a-kasse, før du planlægger videre.

Hvis du overvejer, hvornår det kan betale sig for dig at stoppe, er det en god idé at sammenholde efterlønnen med resten af din opsparing. Du kan læse mere om reglerne og dine muligheder på siden om efterløn.

Min efterløn - hvad med skat og modregning?

Efterløn beskattes som almindelig indkomst, og udbetalingen kan påvirkes af, om du har anden indkomst eller formue ved siden af. Reglerne for modregning kan være komplekse, og de afhænger blandt andet af, om du har opsparing i en pensionsordning med løbende udbetaling. Her er det en god idé at tjekke de konkrete regler hos din a-kasse, fordi de kender din situation.

Hvor ser jeg min forventede folkepension?

Folkepensionen søger du først, når du nærmer dig folkepensionsalderen, men du kan allerede nu se, hvad du kan forvente at få udbetalt, hvis du havde ret til folkepension i dag. Det gør du gennem selvbetjeningsløsningen på borger.dk, hvor du logger ind med MitID og finder oversigten over pensionsydelser.

De aktuelle satser for folkepensionen pr. 2026 er:

| Ydelse | Beløb pr. måned før skat | |---|---| | Grundbeløb | 7.544 kr. | | Pensionstillæg, enlig (maks.) | 8.729 kr. | | Pensionstillæg, gift/samlevende (maks.) | 4.467 kr. |

Derudover findes ældrecheck, som kan udgøre op til 26.900 kr. om året for 2026, afhængigt af din økonomiske situation. Alle tre satser reguleres løbende, så tjek de aktuelle tal hos borger.dk, inden du lægger budget.

Pensionstillægget afhænger af din civilstand og af, om du har anden indkomst ved siden af folkepensionen. Det er derfor ikke sikkert, at du får maksimumbeløbet. Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes, og hvad der kan trække fra, på siden om folkepension og om modregning i folkepensionen.

Hvordan hænger de tre systemer sammen?

Når du skal planlægge overgangen til pension, giver det mest mening at se de tre kilder som brikker i samme puslespil:

  1. PensionsInfo viser din private og arbejdsgiveradministrerede opsparing
  2. Borger.dk viser din forventede offentlige ydelse i form af folkepension
  3. ATP og din a-kasse viser, om og hvornår du kan gå på efterløn, og med hvilken sats

Ingen af systemerne giver dig automatisk det fulde billede af, hvad du kan leve af efter skat, når du lægger alle kilder sammen. Det kræver, at du selv samler tallene - eller bruger en beregner, der gør det for dig. Du kan afprøve det i vores pensionsberegner, hvor du kan sætte tallene fra PensionsInfo og borger.dk ind og få et samlet billede af din økonomi som pensionist.

Hvor ofte bør jeg tjekke mine tal?

En rimelig tommelfingerregel er at tjekke PensionsInfo og din forventede folkepension en gang om året, gerne i forbindelse med årsopgørelsen eller et jobskifte. Hvis du nærmer dig pensionsalderen - typisk de sidste 5-10 år før - kan det give mening at kigge oftere, fordi beslutninger om udbetalingsrækkefølge og eventuel udskydelse af folkepensionen kan have stor betydning.

Hvis du har skiftet job for nylig, er det også værd at tjekke, om gamle pensionsordninger er fulgt med, eller om de ligger og venter hos et tidligere selskab. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på ved et jobskifte.

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor finder du svar på nogle af de spørgsmål, der oftest dukker op, når man går i gang med at finde sine egne tal.

---

Vil du se, hvad din samlede pension - inklusive folkepension - kan betyde for din økonomi som pensionist? Prøv vores pensionsberegner og få et overblik, du selv kan regne videre på.

Denne artikel er alene vejledende og generel information. Den erstatter ikke individuel rådgivning fra din a-kasse, dit pensionsselskab eller en uvildig rådgiver. Satser og beløb reguleres årligt, og de konkrete tal for din situation kan afvige fra eksemplerne ovenfor. Tjek derfor altid de aktuelle satser hos borger.dk, ATP og PensionsInfo, før du træffer beslutninger om din økonomi. Læs mere om vores forbehold på forbehold.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg se min samlede pensionsopsparing?
Du ser din samlede pensionsopsparing på PensionsInfo, hvor du logger ind med MitID. Portalen samler automatisk oplysninger fra de fleste danske pensionsselskaber og banker.
Hvor kan jeg se min efterløn?
Din a-kasse kan oplyse din anciennitet og ret til efterløn, mens ATP administrerer selve efterlønsbidraget. Log ind hos begge for at få det fulde billede.
Kan jeg se min forventede folkepension, før jeg går på pension?
Ja, du kan se et skøn over din forventede folkepension via selvbetjeningen på borger.dk, selvom du først søger ydelsen, når du nærmer dig folkepensionsalderen.
Er tallene i PensionsInfo garanterede?
Nej, tallene i PensionsInfo er prognoser baseret på forudsætninger om fremtidigt afkast og indbetalinger. De kan afvige fra den faktiske udbetaling.
Hvor ofte bør jeg tjekke mine pensionstal?
En rimelig tommelfingerregel er en gang om året, og gerne oftere i de sidste 5-10 år før pensionsalderen, hvor beslutninger får større betydning.