Efteruddannelse og opkvalificering: hvad kan du få betalt?
Overvejer du kompetenceudvikling, opkvalificering eller omskoling? Se hvilke støttemuligheder der findes, og hvad du selv skal betale.
Om du kan få betalt hele eller dele af en efteruddannelse afhænger af, om du er i job eller ledig, hvilken type uddannelse det er, og om din arbejdsplads eller overenskomst dækker udgiften. Nogle ordninger dækker kursusgebyret, andre giver en form for løntabsgodtgørelse, mens du er væk fra jobbet. Der findes ikke én samlet pose penge til "efteruddannelse" - det er flere forskellige ordninger, der hver dækker et bestemt behov.
Denne artikel giver dig et overblik over de mest almindelige muligheder, så du ved, hvor du skal lede videre, og hvad du selv skal regne med at finansiere.
Hvad er forskellen på kompetenceudvikling, opkvalificering og omskoling?
De tre ord bruges ofte i flæng, men dækker lidt forskellige situationer:
- Kompetenceudvikling handler typisk om at blive bedre til det, du allerede laver - for eksempel et kursus inden for dit nuværende fagområde.
- Opkvalificering betyder, at du bygger nye kompetencer oven på dem, du har, ofte for at kunne varetage nye opgaver i samme branche.
- Omskoling er mere vidtgående: du skifter retning helt eller delvist, for eksempel fra et fag med faldende efterspørgsel til et andet.
Forskellen betyder noget, fordi støttemulighederne ofte er knyttet til formålet. Jobcentre og a-kasser taler oftest om opkvalificering og omskoling i forbindelse med ledighed, mens kompetenceudvikling oftere foregår, mens du er i job.
Hvad kan du få betalt, hvis du er i job?
Mange overenskomster og arbejdspladser har kompetenceudviklingsfonde eller -midler, som medarbejdere kan søge om tilskud fra. Det er typisk arbejdsgiveren eller den faglige organisation, der administrerer ordningen, og vilkårene varierer meget fra branche til branche.
Konkret kan det dreje sig om:
- Hel eller delvis betaling af kursusgebyr
- Løn under kurset, hvis det ligger i arbejdstiden
- Tilskud til transport eller materialer
Da ordningerne ligger lokalt hos arbejdsgiver og overenskomst, er det en god idé at undersøge, hvad din egen overenskomst siger. Er du medlem af en fagforening, kan den ofte oplyse, om dit fagområde har en kompetenceudviklingsfond, og hvordan du søger. På søstersitet fagforening.ai kan du læse mere om, hvad forskellige overenskomster typisk indeholder af denne type rettigheder.
Hvad kan du få betalt, hvis du er ledig eller a-kasse-medlem?
Hvis du er ledig og medlem af en a-kasse, er der ofte mulighed for at komme i gang med opkvalificering eller omskoling gennem jobcentret, som en del af din indsats for at komme tilbage i job. Det kan være korte kurser, AMU-kurser eller i nogle tilfælde længerevarende uddannelsesforløb, hvis det vurderes at øge dine jobmuligheder markant.
Reglerne for hvornår og hvor meget der kan bevilges, hvem der betaler kursusgebyret, og om du bevarer din ydelse undervejs, er komplicerede og afhænger af din konkrete situation, ledighedslængde og a-kassens vurdering. Du bør derfor altid tage en konkret snak med din egen a-kasse eller dit jobcenter, før du planlægger noget. På a-kasse.ai kan du sammenligne a-kasser og deres vejledningstilbud, hvis du er i tvivl om, hvad din nuværende a-kasse kan tilbyde på området.
Findes der en SVU-ordning, og hvad dækker den?
Der findes historisk en ordning kaldet SVU (statens voksenuddannelsesstøtte), som har til formål at give en form for løntabsgodtgørelse, når ufaglærte og visse faglærte tager efter- og videreuddannelse. Vi har set tal og beløb, der nævnes i forbindelse med ordningen, men vi kan ikke bekræfte det præcise aktuelle beløb eller de præcise betingelser ud fra vores kilder, og du bør derfor slå den konkrete sats og de gældende regler op, før du lægger budget efter den.
Tjek i stedet de aktuelle regler og satser for SVU og lignende ordninger hos borger.dk, hvor du også kan se, om du opfylder betingelserne, og hvordan du søger.
Hvad koster det dig selv - og hvordan påvirker det din pension?
Selv med tilskud ender mange med at skulle lægge noget selv, enten i form af egenbetaling til kurset, tabt arbejdsfortjeneste i dagene du er væk, eller fordi du midlertidigt går ned i løn under en omskoling. Det er værd at regne igennem, før du siger ja til et forløb.
Et par ting er værd at have med i overvejelsen:
- Indbetaling til din pension stopper eller falder, hvis din løn falder midlertidigt, fordi arbejdsgiverbidraget typisk er en procentdel af lønnen.
- Et kortere ophold fra arbejdsmarkedet påvirker sjældent din pension nævneværdigt på langt sigt, men et længere forløb kan mærkes, især hvis du er midt i din karriere.
- Hvis omskolingen fører til et job med højere løn, kan det på sigt mere end opveje den periode, hvor indbetalingerne var lavere.
Hvis du vil se, hvordan en periode med lavere eller ingen pensionsindbetaling påvirker din samlede opsparing frem mod pensionsalderen, kan du bruge vores beregner på pension til at få et overblik over, hvor meget du cirka kan forvente at have, når du når pensionsalderen.
Hvornår giver det mening at betale selv?
Hvis din arbejdsplads eller a-kasse ikke dækker et kursus, kan det stadig give mening at betale det selv, hvis det tydeligt forbedrer dine jobmuligheder eller lønniveau. Det er en afvejning af pris mod forventet gevinst, og den afvejning er individuel - der findes ikke ét rigtigt svar.
Nogle vælger at se det som en investering i fremtidig indtjening, mens andre hellere vil spare det samme beløb op til pension eller andre formål. Hvis du er midt i karrieren og overvejer, om du har råd til at prioritere efteruddannelse frem for ekstra pensionsopsparing, kan det give mening at se nærmere på, om du har sparet nok til pension i forvejen, inden du beslutter dig.
Hvad med budget og økonomi i en omskolingsperiode?
En periode med omskoling eller opkvalificering kan betyde midlertidigt lavere indkomst. Det er værd at lægge et konkret budget for perioden, så du ved, om din økonomi kan bære det, uden at du skal gå på kompromis med faste udgifter som bolig og forsikringer.
Hvis omskolingen sker i forbindelse med ledighed, kan det også være relevant at se på, hvordan dine øvrige forsikringer og medlemskaber spiller sammen med din økonomi i perioden. På søstersitet lønsikring.io kan du læse om, hvordan lønsikring fungerer som supplement, hvis du er bekymret for indkomsttab i en overgangsperiode.
Sammenfatning: hvor skal du starte?
Der er ikke én indgang til støtte til efteruddannelse - det afhænger af din situation:
| Situation | Hvor du skal undersøge mulighederne | |---|---| | I job, ønsker kursus inden for dit fag | Arbejdsgiver, overenskomst, fagforening | | Ledig, a-kasse-medlem | Jobcenter og egen a-kasse | | Overvejer omskoling til nyt fagområde | Jobcenter, a-kasse, eventuelt SVU-lignende ordninger | | Vil tjekke konkrete satser og betingelser | borger.dk |
Start med at afklare, hvilken kategori du falder i, og tag derefter en konkret snak med den relevante instans, før du planlægger forløbet og din økonomi omkring det.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis du vil se, hvordan ændringer i din indkomst eller pensionsindbetaling undervejs i karrieren påvirker din samlede pension, kan du bruge vores pension-beregner til at få et overblik.
Husk, at konkrete regler og satser for offentlige støtteordninger ændrer sig, og at du altid bør tjekke det aktuelle billede hos de rette myndigheder, før du træffer beslutninger baseret på dem.